Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overmars: Arsenal bør hente Ajax-profil

Af Simon Jensen
15.07.2019 Kl. 17:56
Ifølge Arsenal-koryfæet Marc Overmars bør hans tidligere klub gå langt for at hente Ajax-stjernen Hakim Ziyech.

Hakim Ziyech havde en storslået 2018/19-sæson med Ajax, hvor han som én af sin klubs store profiler tog holdet til en hollandsk The Double samt hele vejen til Champions League-semifinalerne, hvor Tottenham dog blev endestationen. 

Denne præstation har gjort 26-årige Ziyech attraktiv for en række af Europas største fodboldklubber og således også Arsenal, som, ifølge Marc Overmars, bør hente Ajax-stjernen i dette transfervindue. 

Samtidig opfordrer Overmars også sin tidligere klub til at skille veje med Mesut Özil – og netop hente Ziyech ind som erstatning. 

– Jeg er overrasket over, at der stadig er så stille omkring Hakim. Jeg synes, at han har spillet bedre år for år, og hans statistikker er fantastisk gode. Flere klubber kigger i højere grad på dette, fortæller Marc Overmars til det hollandske medie Voetbal International. 

– Jeg synes, Hakim Ziyech er bedre end Mesut Özil. Jeg ville sælge ham og hente Hakim for det halve, konstaterer Overmars afsluttende. 

Man kan dog påstå, at Marc Overmars er splittet omkring en potentielt forestående Hakim Ziyech-handel. Han tjener nemlig sin løn som sportsdirektør i netop Ajax. 

Annonce