Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Over en milliard: Arsenal vil gå 'All In' på Vlahović - så meget koster han

Af Jeppe Augustsen
10.01.2022 Kl. 23:03
Det vil blive en dyr fornøjelse for Arsenal, hvis de vil have fingrene i Dušan Vlahović.

Arsenal er længe blevet kædet sammen med Dušan Vlahović fra Fiorentina, og i løbet af mandag aften er der kommet nye meldinger.

De to engelske aviser, Daily Mirror og Daily Mail, beretter, at The Gunners er klar til at gå all in på den serbiske angriber.

Ifølge Daily Mail er man i Arsenals ledelse overbeviste om, at Dušan Vlahović er en af fremtidens helt store stjerneangribere, og hans stats er også utrolige. Indtil videre i denne sæson er han topscorer i Serie A med 16 mål i 20 kampe.

Den store interesse i den 21-årige serber gør også, at han vil blive en dyr herre at erhverve, men Daily Mail erfarer, at Arsenal vil have midlerne klar til at lukke en handel. Den store udfordring bliver at overbevise Dušan Vlahović om et skifte til Emirates Stadium.

Avisen melder, at den samlede pakke for at hente Dušan Vlahović vil løbe op i £150 millioner – svarende til 1,3 milliarder kroner.

Prisen vil som minimum lyde på 520 millioner kroner, mens angriberens lønkrav er på 2,6 millioner kroner om ugen i en femårig kontrakt.

Derudover er der også et agenthonorar på 133 millioner kroner. 

Med prisen, agenthonorar og løn over de fem år vil det samlede beløb altså lyde på omkring 1,3 milliarder kroner. 

Ifølge Daily Mail er det formentlig også et sommerskifte, der er mest sandsynlig, da Fiorentina ikke ønsker at sælge deres bedste spiller midt i sæsonen, hvor markedet for en erstatning heller ikke er optimalt.

FØLG MED I VORES TRANSFER LIVE HER!

Annonce