Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optimistisk: Roma-stjerne tror på avancement mod United

Af Emil Eire Frerk Olsen
06.05.2021 Kl. 16:56
AS Romas brasilianske forsvarsspiller Roger Ibanez tror på, at han og sine holdkammerater kan overraske i aften.

AS Roma gjorde tingene pinlige for dem selv, da de sidste torsdag blev banket af Manchester United med cifrene 6-2.

Det var en light version af Uniteds 7-1'er imod selvsamme Roma tilbage i 2006, og i aften skal det italienske hovedstadsfolk sørge for, at det ikke bliver værre end det, når De Røde Djævle gæster Stadio Olimpico i andet opgør af Europa League semifinalerne.

Roger Ibanez, Romas helt fra kvartfinalerne imod Ajax, vil nu ikke bare overleve, han vil i stedet videre til finalen.

– Vi vil kæmpe til det sidste fløjt, der er stadig 90 minutter til at stable et comeback på benene. Vi beviste, hvad Roma bestod af i første halvleg, men anden halvleg var en undtagelse, men vi arbejder hårdt på at forbedre os.

– Vi skal matche vores præstation med den første halvleg, og så skal vi bare fortsætte kampen ud, så kan vi også godt nå det, lyder det vindersindstillede midterforsvarer.

Dette er utvivlsomt den rigtige indstilling at gå ind med til et opgør, men på den anden side kan den godt virke en anelse urealistisk.

Roma, der også er i pointmæssig krise i Serie A, skal i hvert fald vinde med mindst fire mål for at gå videre til finalen i Gdansk.

Men hvem ved, Liverpool gjorde det jo imod Barca, et par år efter Barca gjorde det imod PSG, alt imens Roma i mellemtiden gjorde det mod Barca. Hvis du forstår, forstår du.

Annonce