Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optimisme på Stamford Bridge: Chelsea og Christensen er i forhandlinger

Af Jeppe Augustsen
28.10.2021 Kl. 14:22
Chelsea og Andreas Christensen har genoptaget forhandlingerne om en ny kontrakt.

Nu er der godt nyt til Chelsea-fansene.

Football Insider erfarer nemlig, at Chelsea og Andreas Christensen fortsætter en god dialog om en potentiel kontraktforlængelse.

Forleden meldte The Times og GOAL, at parterne ikke har været i snak siden august, og danskeren ikke følte, at Chelseas seneste tilbud var godt nok.

Nu er der altså optimisme på Stamford Bridge, og ifølge Football Insider er klubben forhåbningsfulde om at kunne lukke en aftale med den danske midtstopper og håber snart på et gennembrud i forhandlinger.

Det er angiveligt Andreas Christensens far, der tager sig af forhandlingerne om en ny aftale.

Thomas Tuchel har senest været ude at rose danskeren.

– Han er meget stærk og meget sikker. Han har ikke nået sit bedste, fordi der er stadig plads til forbedringer i hans alder. Han kan blive en fuldstændig topspiller for os i de kommende år, og det bliver han forhåbentlig også, sagde Thomas Tuchel.

Andreas Christensen er også blevet rost af den tidligere Chelsea-spiller, Cesc Fabregas.

– Hvilken spiller. Meget undervurderet. Han er meget genert og laver ikke meget larm, og han laver stort set ingen fejl, siger Cesc Fabregas.

Annonce