Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Op i rangordenen: Rashford er ny førsteangriber i United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.01.2019 Kl. 12:03
Ole Gunnar Solskjær har angiveligt udnævnt Marcus Rashford som holdets nye førsteangriber.

Hvor Marcus Rashford førhen kæmpede for at få chancen fra start,  bliver hans opgave fremover at beholde pladsen –  Ole Gunnar Solskjær har nemlig udnævnt ham som ny førsteangriber, skriver Daily Mail.

Den 21-årige englænder har været i topform, siden nordmanden overtog tøjlerne i klubben. Tre mål og en assist står angriberen noteret for i sine seneste fem kampe – nok til at sikre ham en plads fra start.

Det betyder immervæk også, at Romelu Lukaku formentlig må se sig degraderet til en plads på bænken mod Tottenham og fremover, selvom Manchester United betalte £75 millioner for den belgiske landsholdsangriber.

Hidtil har det dog fungeret udmærket, da belgieren har scoret to mål efter at være blevet skiftet ind mod Bournemouth og Newcastle.  Spørgsmålet er,  om belgieren på sigt vil indfinde sig med en rolle som supersub.   

 

Annonce