Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Onsdagens transferrygter: Uniteds kaptajn forlader den synkende skude

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.01.2020 Kl. 06:56
Ashley Young kan være tæt på at fuldføre et skifte til italiensk storklub.

Inter Milan forhandler i øjeblikket med Manchester United om Ashley Young, som Antonio Conte virkeligt ønsker.  Forhandlingerne skulle være fremskredne, men der er delte rapporter om, hvorvidt The Red Devils ønsker at sælge sin kaptajn nu eller lade ham skifte på en fri transfer til sommer – BBC, Fabrizio Romano/Sky Italia, The Telegraph

Manchester City er interesseret i at signe Wolves' spanske turbo-winger Adama Traore – Calciomercato

Arturo Vidals agenter skal forhandle med Manchester United om et muligt skifte denne januar – Corriere della Sera

Aston Villa har taget kontakt til Crystal Palace over muligheden for at hente Christian Benteke tilbage til klubben – The Telegraph

Samtidigt skulle The Villans være i forhandlinger med AC Milan om den polske angriber Krzystof Piatek – Fabrizio Romano, Sky Italia

Napoli er interesseret i at hente Brighton-angriber Neal Maupay – The Telegraph

Arsenal ventes ikke at foretage nogle permanente signings denne måned, men fokuserer i stedet på lejeaftaler – The Telegraph

Liverpool, Chelsea og Tottenham er blandt klubberne, der lige nu holder et vågent øje med Brightons Ben White, 22, som brillierer for Leeds United i The Championship på en lejeaftale – Sky Sports

Leroy Sané er tæt på at kunne gøre comeback for The Citizens efter at have tilbragt fem måneder på skadesbænken – Manchester Evening News

 

Annonce