Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Onsdagens transferrygter: Milan vil købe Chelsea-flop for hele €40 millioner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.12.2018 Kl. 08:05
Tiemoue Bakayoko har angiveligt imponeret så meget under sit låneophold i Milano, at AC Milan nu ønsker at hente ham permanent for €40 millioner.

AC Milan forhandler med Chelsea omkring et permanent køb af Tiemoue Bakayoko. Efter en dårlig start på livet i Serie A skulle franskmanden nu være begyndt at vise den form, som i sin tid fik Chelsea til at købe ham fra Monaco. Milan håber på at kunne købe Bakayoko for €40 millioner – Calciomercato

Chelsea, Arsenal og Tottenham vil alle hente Orkun Kokcu fra Feyenoord. Den 17-årige offensive midtbanespiller bidrog lavede 17 mål og 34 assists for Feyenoords U17-hold sidste sæson og træner nu med førsteholdet – Daily Mail

Cesc Fabregas har i sinde at forlade Chelsea i det kommende vintertransfervindue, og Valencia skulle angiveligt være den mest sandsynlige destination for spanieren – GOL

Chelsea fører til gengæld ræset om at hente Barcelona-midtbanespilleren Denis Suarez. Den 24-årige får for lidt spilletid på Camp Nou og efterspørger et skifte – Express

Steven Gerrard og Rangers har kig på Evertons 21-årige midtbanespiller Kieran Dowell, som den skotske klub gerne vil leje – Daily Mirror

Everton er overbeviste om, at Andre Gomes er interesseret i at blive i klub permanent. Portugiseren har imponeret under sit lån fra Barcelona – The Times

Fulham, Crystal Palace og West Ham har alle kig på Nantes-angriberen Emiliano Salah. Den 28-årige har scoret 11 gange denne sæson og bliver kun overgået af Neymar og Mbappé på Ligue 1-topscorerlisten – Daily Mirror

Fabinho benægter, at der skulle være hold i rygterne om, at han kan skifte til Paris Saint-Germain efter blot et halvt år som Liverpool-spiller – UOL

 

Annonce