Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
28:10:2020 20:30
Onsdagens transferrygter: Liverpool er klar til at byde på endnu en Bayern-stjerne

Thiago kan snart få følgeskab af en tidligere holdkammerat på Anfield, hvis man skal tro dagens rygtebørs.


David Alaba er et transfermål for Liverpool, og behovet for en ny midterforsvarer er ikke blevet mindre efter Fabinhos skade mod FC Midtjylland tirsdag. Alaba har kontraktudløb med Bayern til sommer, hvilket gør det muligt for Liverpool at indgå en forhåndskontrakt med østrigeren til januar. Det er heller ikke utænkeligt, at The Reds fremskynder processen og byder til januar - Football Insider

Særligt fordi Bayern München har store problemer med at forlænge med Alaba. Klubben har længe forsøgt, men tredje forhandlingsrunde med forsvareren og dennes repræsentanter skulle være brudt sammen - Sport Bild

Manchester United kommer til at byde på Dayot Upamecano næste sommer. Ole Gunnar Solskjær lagde heller ikke ligefrem skjul på, at han har et godt øje til den 22-årige franske forsvarer i tirsdagens pressekonference, hvor han udtalte: "Jeg ønsker ikke at kommentere på hver spiller, der rygtes til United, men siden, vi skal møde ham i aften, ved jeg, at han er en god spiller, og nu kan vi se ham tæt på".  Upamecano har en frikøbsklausul på £38 millioner, som træder i kraft efter denne sæson - The Times

Manchester United og Aston Villa dyster lige nu om Dundee United-stortalentet Kerr Smith, som har været til prøvetræning hos The Villans, men lige nu træner med hos The Red Devils - Evening Telegraph

Liverpool er en af flere europæiske topklubber, som scouter IFK Norrköping-stortalentet Isak Bergmann Johannesson, som med sine 17 år er fast mand for det svenske hold - Expressen

Manchester United og Juventus skulle være to andre klubber, som også holder nøje øje med islandske Johannesson - Aftonbladet

Kylian Mbappés skifte til Real Madrid næste sommer er "på plads" ifølge Paris Saint-Germain-stjernens tidligere holdkammerat Adil Rami - Metro

Arsenal-sportsdirektør Edu overtrumfede Mikel Arteta, da klubben signede Thomas Partey. Arteta foretrak angiveligt Houssem Aouar fra Lyon - L'Equipe

Lionel Messi vil formentligt forlænge sin kontrakt med FC Barcelona, nu hvor Josep Maria Bartomeu har trukket sig som præsident for klubben. Et skifte til Manchester City virker langt mindre sandsynligt nu - The Times

Liverpool skulle have været i kontakt med Marcus Thuram, der tirsdag scorede to mål mod Real Madrid for Mönchengladbach, sidste sommer, inden man besluttede sig for at signe Diogo Jota i stedet - El Pais

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED