Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Onsdagens transferrygter: Liverpool åbner forhandlinger med Shaqiri

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.07.2018 Kl. 07:07
Ifølge The Telegraph har Liverpool påbegyndt forhandlinger med Shaqiri, som har en frikøbsklausul på cirka £13 millioner.

Liverpool har åbnet forhandlinger med Stoke City om en aftale for Xherdan Shaqiri. Schweizeren leder efter ny klub, efter Stoke rykkede ned, og Shaqiri skulle have en frikøbsklausul på £13 millioner – Telegraph

Efter salget af Cristiano Ronaldo går Real Madrid efter en lang række store navne, heriblandt Eden Hazard, Kylian Mbappé og Neymar – Sports Illustrated

Juventus har accepteret Chelseas tilbud på €40 millioner for Daniele Rugani. Den 23-årige midterforsvarer har tidligere spillet for Maurizio Sarri i Empoli – Mediaset Premium

Ifølge pålidelige kilder ender Jean-Michael Seri fra Nice i Fulham, selvom den ivorianske midtbanespiller har været rygtet til en lang række engelske topklubber – Gianluca Di Marzio

Gareth Bale ser ud til at få mere spilletid fremover efter Ronaldos exit, så den walisiske winger har ingen planer om at forlade Real Madrid i øjeblikket – AS

Everton nærmer sig en aftale for Barcelonas Yerry Mina, som scorede tre mål for Colombia under VM. Midterforsvareren har stort set ikke spillet for Blaugrana siden sit skifte i januar og ønsker derfor skiftet til Everton – Goal

Manchester City har endelig lagt låg på handlen om Riyad Mahrez og købt wingeren officielt fra Leicester for £60 millioner på en femårige aftale – Goal

Manchester United får konkurrence fra Juventus i kampen om at skaffe den 17-årige norske angriber Erling Håland fra Molde FK – Mirror

Arsenal kunne meget vel miste målmand David Ospina, da Boca Juniors ihærdigt forsøger at færdiggøre en handel for colombianeren for £6 millioner – Mirror

UNIKT tilbud til PLBOLD's læsere: Brug rabatkoden ''PLBOLD'' og få 10 % rabat på Danmarks bedste økologiske hudplejeprodukter til både mænd og kvinder her!

Annonce