Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Onsdagens rygtebørs: Brasiliansk landsholdsspiller vil til Newcastle

Af Emil Plovgaard
05.01.2022 Kl. 07:16
Vi er klar med onsdagens udgave af rygtebørsen.
Arsenal lydhøre for Aubameyang-tilbud
Kilde: Sky Sports
 
Arsenal vil lytte til de tilbud, der kommer på klubbens 32-årige gabonesiske angriber, Pierre-Emerick Aubameyang.
 
Et skifte ville være oplagt for Aubameyang i denne måned, idet han formentlig ikke har den store fremtid hos The Gunners.
 
Indtil for en måned siden var han dog anfører og spillede fast, men det ændrede sig, da han brød reglerne, og Arteta har ikke vist ham nåde siden.
 
'Gabigol' ønsker Newcastle-skifte
Kilde: 90Min
 
Gabriel Barbosa vil angiveligt gerne til Newcastle i dette transfervindue, selvom klubben i øjeblikkeligt kæmper for at undgå nedrykning.
 
Den 25-årige brasilianer har tiltrukket sig interesse fra flere engelske klubber, og Barbosa selv vil også gerne væk fra brasilianske Flamengo.
 
The Magpies håber at kunne forstærke offensiven i dette vindue, og Eddie Howe ventes at bringe to nye angribere ind, hvoraf Barbosa meget vel kunne være den ene.
 
'Gabigol', som han også kaldes, er for nylig blevet genudtaget til det brasilianske landshold, hvor han fungerer som landets eneste reelle nier.
 
Van de Beek overvejer sine muligheder
Kilde: ESPN
 
Den hollandske midtbanespiller, Donny van de Beek, der er på kontrakt hos Manchester United, overvejer sine muligheder.
 
Fremtiden synes ikke at være på Old Trafford for den 24-årige hollænder, der hverken har fået fast spilletid under Ole Gunnar Solskjær, Michael Carrick eller Ralf Rangnick.
 
 
Championship-angriber koster mere end 250 mio. kr.
Kilde: Teamtalk
 
Der render en brandvarm angriber rundt hos Blackburn Rovers i Championship.
 
Ben Brereton Diaz hedder angriberen, og han er både chilener og englænder.
 
Den 22-årige angriber bliver dog ikke billig for sin næste klub. Rovers kræver nemlig mere end 30 millioner pund – 267 millioner kroner – for Diaz.
 
Diaz har nettet 20 gange i 24 Championship-kampe for Blackburn, som i øjeblikket ligger placeret som nummer to i Englands næstbedste række.

Opdateres…

Annonce