Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ondt blod og gammel rivalisering: United skal møde Leeds

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.11.2018 Kl. 09:16
Manchester United skal møde ærkerivalerne fra Leeds United i en venskabskamp i Australien til sommer.

To af engelsk fodbolds største og mest historiske klubber tørner sammen igen denne sommer i en kamp, som formentlig kun bliver venskabelig af navn.

Leeds og Manchester United, en af engelsk fodbolds mest bitre rivalisering, skal ifølge The World Game mødes i en venskabskamp på Perth Optus Stadium i Australien denne sommer som et led i klubbernes pre-season tour.

I 1970'erne var rivaliseringen allermest intens både på og udenfor fodboldbanen og førte til flere større sammenstød mellem hooligans fra de to klubber, men selvom det efterhånden er nogle år siden, at Leeds United har blandt sig i den bedre del af engelsk fodbold, lever det onde blod videre.

En venskabskamp på den anden side af kloden kommer dog næppe til at blusse så meget over, selvom det formentlig bliver en noget mere intens pre-season kamp end normalen. 

Annonce