- Onana er ikke lige så god som De Gea
Og nu bliver Manchester United kritiseret for at smide 32-årige David de Gea ud af vagten.
Manchester United og den spanske målmand sagde farvel til hinanden i sommer, og De Gea har fortsat ikke fundet en ny klub.
Den engelske storklub besluttede sig for at erstatte ham med 27-årige Onana, som denne sommer blev hentet til klubben for 373 millioner kroner.
Den tidligere United-angriber Dwight Yorke mener, at Erik ten Hag begik en fejl i forbindelse med målmandsrokaden.
– I min optik er Onana ikke lige så god som De Gea. Onana forsøger i større grad at være en markspiller end en målmand, og de, som har kritiseret De Gea og råbt på hans exit, er formentlig også dem, som nu ønsker ham tilbage.
– Manchester United har hentet en målmand, som ønsker at starte angreb og er mere aggressivt anlagt, når det kommer til at holde på bolden. Vi ved, at Premier League har en højere intensitet, at bolde mere regelmæssigt kommer ind i boksen sammenlignet med Italien, hvor spillet foregår i et langsommere tempo. Folk har spurgt mig, hvorfor jeg er så skeptisk i forhold til Onana. Jeg er et individ, der ser tingene som de er, og så er det ligegyldigt, hvem eller hvad du er.
– Jeg vil give Onana en chance, men Premier League er anderledes, og det finder man ud af ved at spille for et højtprofileret mandskab på en højtprofileret position. Hvis Onana ikke rammer toppen af sit spil, så vil han blive blottet igen, siger Yorke til OLBG.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. To år efter United: Nu har Solskjær fået nyt job
2. Nu er det slut: Højbjerg-aftale er udløbet
3. Haaland når vild milepæl: Så rig er han