Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Old Trafford-retur i fare for Cristiano Ronaldo

Af Gustav Tornby
19.09.2018 Kl. 21:41
Cristiano Ronaldo er i fare for at misse sit retur til Old Trafford efter han blev vist ud for Juventus mod Valencia i onsdagens Champions League-opgør.

Cristiano Ronaldo skiftede denne sommer Real Madrid ud med Juventus – og da der blev trukket lod til Champions League-gruppespillet blev Juventus trukket sammen med portugiserens tidligere klub, Manchester United. 

Nu er Ronaldos retur til Old Trafford dog i fare. 

Juventus var onsdag aften i aktion mod et af puljens andre hold, Valencia, og her fik Ronaldo direkte rødt kort. 

Portugiseren havde et sammenstød med midterforsvareren Jeison Murillo, hvilket førte til, at han fik rødt kort under noget specielle omstændigheder. 

Manchester Uniteds kamp mod Juventus på Old Trafford er først i tredje spillerunde, men ifølge Sky Sports er der stadigvæk mulighed for, at Ronaldo har karantæne i den kamp. 

Mediet skriver dog, at det endnu ikke er afgjort, hvor længe Ronaldo skal sidde ude med karantæne. 

Annonce