Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Old Trafford-comeback: Guardiola & Co. 'dropper' Ronaldo

Af Jeppe Augustsen
27.08.2021 Kl. 13:37
Manchester City er ikke længere interesseret i at hente Cristiano Ronaldo. Det melder flere medier.

For få timer siden var det Manchester City, der var storfavoritter til at hente Cristiano Ronaldo.

Nu er situationen helt anderledes.

Ole Gunnar Solskjær udtalte på dagens pressemøde, at de stod klar, hvis Cristiano Ronaldo ville forlade Juventus, hvilket Juventus-træner, Massimiliano Allegri, havde bekræftet tidligere i dag.

Kort efter Manchester United-managerens pressemøde kom det frem, at Manchester United også var i forhandlinger med Cristiano Ronaldo, og nu lader det til, at de er de eneste i kampen om portugiseren – Manchester City har nemlig trukket sig.

Medier som BBC, The Athletic og Daily Mail samt Fabrizio Romano kan nu berette, at Manchester City ikke længere er interesseret i Cristiano Ronaldo og har forladt forhandlingsbordet med både Juventus og Cristiano Ronaldo.

Dermed ligner det, at Manchester United har fået frit løb til at bringe Cristiano Ronaldo tilbage til Old Trafford.

Annonce