Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Også i første interview: Spydig Mourinho stikker til United og Chelsea

Af Emil Eire Frerk Olsen
20.11.2019 Kl. 19:19
José Mourinho har for et par timer siden givet sit første interview som Tottenham-boss, hvilket bød på lidt af hvert.

José Mourinho blev i går udnævnt som Tottenham-træner efter gårsdagens overraskende fyring af Mauricio Pochettino, og portugiseren har nu ladet sig interviewe for første gang siden skiftet til Nordlondon.

Vi skrev tidligere om, at Mourinho lovede stor passion og en bedre placering, men det var ikke alt, som den karasmatiske træners første Tottenham-interview bød på.

Ikke overraskende blev der nemlig sendt et par stikpiller retur til Mourinhos tidligere klubber, hvor talentudviklingen var hovedemnet.

– Problemet er, at du nogle gange kommer til klubber, hvor talentarbejdet ikke er godt nok til at producere klassespillere, indleder Mourinho stærkt hentydende til både Chelsea og Manchester United.

– Jeg ser derimod på vores (Tottenhams red.) historie, hvor man kan se, at vores akademi altid har produceret store talenter, som førsteholdet har kunne bruge. Selvfølgelig ser jeg frem til at arbejde med disse muligheder.

Mourinhos seneste klub var Manchester United, som han blev fyret af for nu 11 måneder siden.

 

Annonce