Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Ung Liverpool-angriber forlænger

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.09.2019 Kl. 16:10
Paul Glatzel har netop forlænget sin kontrakt med Liverpool, skriver klubben.

Paul Glatzel blev skadet i Liverpools allerførste pre-season kamp mod Tranmere Rovers, men den 18-årige angriber kan nu glæde sig over, at han er blevet tildelt en ny langtidskontrakt med klubben.

Liverpool oplyser ikke på egen hjemmeside, hvor længe den nye kontrakt varer, men talentet er ovenud lykkelig for at have sat sin signatur på en ny aftale.

– Jeg var skuffet over min skade, men det er en rar fornemmelse at vide, at klubben har tiltro til mig. Nu kan jeg fokusere på at komme tilbage på banen, fortæller Glatzel i forbindelse med forlængelsen.

– Jeg har været i klubben så længe, og jeg ønsker at fortsætte for at se, hvor det driver mig. Kontrakten gør det nemmere.

Glatzel scorede 28 mål for Liverpools U18-hold sidste sæson og blev derfor belønnet med en plads på førsteholdets pre-season tour, hvor han uheldigvis blev skadet.

 

Annonce