Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Tottenham udlejer midtbanespiller

Af Morten Bruun Jørgensen
19.08.2019 Kl. 14:36
Tottenham har sendt den 20-årige George Marsh afsted på en lejeaftale de kommende måneder.

Det er ikke nemt at få en plads på midtbanen som ung Tottenham-spiller i øjeblikket. Med navne som Tanguy Ndobélé, Christian Eriksen og Harry Winks er the Lilywhites stærkt besat, og det har George Marsh også måtte sande.

Selvom den 20-årige englænder fik sin FA Cup-debut for klubben i januar, har han endnu ikke spillet i Premier League, og det kommer han heller ikke til lige foreløbig.

For Tottenham har nemlig udlejet ham frem til januar.

Det er League Two-klubben Leyton Orient, der i de kommende måneder kommer til at få glæde af den hårdt tacklende midtbanespiller, som også både kan spille som højre back og i midterforsvaret. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

I sommerens løb spillede George Marsh både træningskampe mod Juventus, Manchester United, Bayern München og Inter, men i det kommende halve år skal han jagte førsteholdsfodbold på et noget lavere niveau.

Annonce