Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Premier League-oprykker snupper brasilianer hos United

Af Emil Plovgaard
11.07.2022 Kl. 15:37
Det offentliggør klubben i dag.

Fulham har mandag sikret sig brasilianske Andreas Pereira fra Manchester United.

Det oplyser Premier League-oprykkerne på sin hjemmeside.

Den alsidige midtbanespiller skifter til Craven Cottage på en fire-årig aftale. Der er dog option på yderligere et år.

– Jeg er meget glad for at være her, og jeg kan ikke vente med at begynde sæsonen sammen med Fulham, lyder det fra Pereira i sit første interview med klubbens hjemmeside.

Pereira fik sin førsteholdsdebut for Manchester United i sensommeren 2014, men han har aldrig for alvor grebet chancen.

Selvom det ad flere omgange har set lovende ud i sæsonforberedelserne, hvor han tilmed har fået øgenavnet "Pre season Pirlo", så var der lagt op til, at der skulle ske noget nyt i en mere permanent forstand for Pereira denne sommer.

Pereira nåede i alt 45 Premier League-kampe for Manchester United, og nu har han formentlig udsigt til mere regelmæssig spilletid på Marco Silvas mandskab.

Annonce