Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Norwich henter Southampton-målmand

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.06.2021 Kl. 10:21
Angus Gunn er officielt blevet præsenteret som ny Norwich-spiller.

Angus Gunn vender hjem til Norwich. Det har oprykkerne annonceret onsdag middag på klubbens hjemmeside. Den 25-årige engelske målmand forlader Southampton for et ukendt beløb.

Gunn, der er søn af Norwich-legenden Bryan Gunn, spillede også for klubbens akademi i ungdomsårene, inden han drog til Manchester City. Sidenhen blev han dog udlejet tilbage til Kanariefuglene og spillede samtlige 46 kampe for Daniel Farkes mandskab i 2017/18-sæsonen.

Efterfølgende gik turen til Southampton, hvem han nåede at spille 22 Premier League-kampe for. I sidste sæson var Gunn dog ikke i nærheden af at starte inde under Ralph Hasenhüttl, og han blev derfor udlejet til Stoke.

Nu er han så tilbage i klubben, som han voksede op som fan af.

 

Annonce