Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Liverpool-keeper forlænger til 2027

Af Daniel Sichlau
04.08.2021 Kl. 16:09
Liverpool har forlænget med målmanden Alisson Becker.

Liverpool har forlænget kontrakten med Alisson Becker.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Den brasilianske keeper har været ubestridt succes i klubben efter han ankom i 2018. Dengang havde Liverpool målmænd som Simon Mignolet og Loris Karius til rådighed. 

Siden har Liverpool fået markant mere ro i buret med Alisson Becker på plads. Nu bliver han så forlænget til 2027, skriver journalisten James Pearce.

Alisson Becker stjal alle overskrifter i slutningen af den forgangne sæson, da han sikrede Liverpool sejren på et hovedstød efter et hjørnespark. Et øjeblik der med det samme skrev sig ind i Premier League-historien.

Nu har Liverpool så seks gode år med deres sikre sidste skanse og hovedstødstrussel at glæde sig til.

Annonce