Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: FCK-talent skifter til Premier League-klub

Af Jeppe Augustsen
18.06.2024 Kl. 17:20

FC København har indgået en aftale med Aston Villa.

Det oplyser den danske klub i dag på sin hjemmeside.

Der er tale om den 19-årige forsvarsspiller, Ethan Amundsen-Day. I første omgang bliver han dog ikke en del af førsteholdet på Villa Park.

– F.C. København har solgt Ethan Amundsen-Day til Aston Villa. Den norske U19-stopper kom til FCK Talent i 2021, nu fortsætter han så karrieren i England, hvor han starter på Birmingham klubbens U23-hold, oplyser FCK.

Ethan Amundsen-Day skiftede fra Frederikstadt til FC København i 2021 og forlader nu den danske klub tre år senere.

Den unge nordmand er født i Leeds og kan både repræsentere England og Norge, da han har en norsk mor og en engelsk far.

Indtil videre har han dog kun repræsenteret Norge, når det gælder landsholdsfodbold på ungdomsniveau.

Kontrakten med FC København udløber i slutningen af denne måned, men det forlyder altså, at Aston Villa betaler et kompensationsbeløb til FC København.

Men det meldes ikke, hvor meget Aston Villa sender til den danske klub.

Læs også: BREAKING: FCK handler i Premier League

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce