Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Brighton sender angriber til Championship-klub

Af Mads Bye Marboe
19.08.2019 Kl. 18:59
Brighton har solgt Tomer Hemed til Charlton Athletic, hvor han skriver under på en etårig aftale.

Tomer Hemed lavede 13 scoringer, da Brighton i 2016/17-sæsonen rykkede op i Premier League, men angriberen har ikke formået at slå til i den bedste række.

I sidste sæson blev Hemed udlejet til Q.P.R. og lavede syv scoringer i 21 kampe for Championship-klubben, og det har været nok til at overbevise Charlton Athletic.

Mandag aften melder klubben således, at 32-årige Hemed hentes ind på en etårig aftale.

Israeleren har tidligere i karrieren optrådt for klubber som Maccabi Haifa, RCD Mallorca, Almeria og altså Brighton, som købte angriberen tilbage i 2015.

Hemed har lavet 37 scoringer i 94 Championship-kampe i karrieren.

Annonce