Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Brighton-profil forlænger til 2025

Af Morten Bruun Jørgensen
23.02.2021 Kl. 18:10

Robert Sanchez har efter imponerende præstationer i denne sæson fået sin kontrakt med Brighton forlænget frem til sommeren 2025.

Det oplyser Brighton på sin hjemmeside.

Målmanden, der først fik sin Premier League-debut i november, har i sine første 14 ligakampe holdt rent bur seks gange, og det har imponeret klubben i en sådan grad, at kontrakten er blevet forlænget.

– Vi er rigtig tilfredse med, at Robert har bundet sin fremtid til klubben efter nogle imponerende præstationer siden sin debut sidste år, fortæller Brighton-træner Graham Potter.

Sanchez skiftede til Brighton i 2013, og han har sidenhen været udlejet til både Forest Green Rovers og Rochdale.

 

Annonce