OFFICIELT: Brighton henter Cucurella-erstatning

af: Kasper Leif Pedersen
/ Foto: Getty Images
Brighton er startet stærkt i denne sæson, da man i første spillerunde vandt med 2-1 på Old Trafford, mens man i lørdags spillede 0-0 mod Newcastle.
Nu kan klubben offentliggøre købet af en ny venstreback - det gør The Seagulls på deres hjemmeside.
Premier League-klubben har hentet Villarreals Pervis Estupinan.
Den 24-årige ecuadorianer skifter på en kontrakt, som binder ham i klubben indtil 2027.
Estupinan har været hos Den gule ubåd siden 2020, men skifter altså nu til den engelske sydkyst.
Welcome to #BHAFC, @PervisEstupinan! pic.twitter.com/KBNEsau6XN
— Brighton & Hove Albion (@OfficialBHAFC) August 16, 2022