Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Barcelona handler hos Manchester City

Af Emil Plovgaard
22.12.2021 Kl. 19:02
Rygterne er blevet til virkelighed. De seriøse forhandlinger mellem FC Barcelona og Manchester City er nu blevet til en reel aftale.

FC Barcelona har købt Ferran Torres hos Manchester City. Det oplyser Manchester City.

Klubben fra Camp Nou betaler i alt 55 millioner euro, men der er mulighed for, at prisen kan stige til i alt 65 millioner euro.

City scorer dermed en fornem fortjeneste på Torres, som i sommeren 2020 skiftede til klubben fra Valencia for 27 millioner euro.

21-årige Torres har ikke været i aktion for City siden slutningen af september, fordi han har pådraget sig en skade.

En af bevæggrundene for, at Torres gerne vil til FC Barcelona, er, at han gerne vil spille en afgørende rolle. Noget, der ikke kan lade sig gøre på Manchester Citys nuværende mandskab.

FC Barcelona har for nylig fået tilsagn på et stort banklån, og det er en af årsagerne til, at den spanske storklub nu kan agere aktivt på transfermarkedet.

Torres har fået en fem-årig kontrakt hos FC Barcelona.

 

Annonce