Officielt: Angriber forlader Chelsea
Chelsea-angriberen David Datro Fofana er blevet udlejet for resten af denne sæson.
Det bliver Göztepe, som har sikret sig den 21-årige angriber kort inden lukningen på det tyrkiske transfervindue. På sin hjemmeside har Chelsea bekræftet skiftet.
Ifølge The Athletic har Göztepe sikret sig en købsoption på 177 millioner kroner. Derudover har Chelsea sørget for at inkludere en klausul, så Fofana kan blive kaldt hjem i januar.
Læs også: Engelsk landsholdsspiller vil til Manchester United
Fofana var havnet på Chelseas overskudslager til denne sæson, og derfor har The Blues arbejdet intenst på at få udlejet ham.
I januar 2023 blev Fofana købt i Molde, og han fik hurtigt nogle kampe for Chelsea, hvor han også nåede at score.
I sidste sæson blev han først udlejet til tyske Union Berlin, inden Burnley i januar overtog lejemålet.
Hos Burnley havde Fofana fornuftig succes, men han kunne ikke redde klubben fra en nedrykning.
I de kommende måneder skal han nu forsøge at score mål for Göztepe i den bedste tyrkiske fodboldrække.
Han har stadig kontrakt med Chelsea frem til sommeren 2029.
Læs fodboldhistoriker Michael Kjærbøls optakt til North London Derby.