Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Albert Grønbæk skifter klub

Af Emil Plovgaard
23.06.2025 Kl. 18:31

Albert Grønbæk er ny mand i italienske Genoa.

Den danske midtbanespiller forlader franske Rennes til fordel for et lejeophold i Serie A, hvor han i den kommende sæson skal forsøge at få karrieren tilbage på sporet.

Det oplyser Genoa på klubbens officielle hjemmeside, hvor de også bekræfter, at klubben har sikret sig en købsoption i aftalen med Rennes.

Ifølge Foot Mercato, der var først med detaljerne, ligger den aftalte frikøbsklausul på 10,5 millioner euro – svarende til cirka 78 millioner kroner.

Grønbæk fik aldrig sit gennembrud i Ligue 1, hvor det blot blev til 28 optrædener og to mål i Rennes-trøjen.

Den netop overståede sæson tilbragte han på leje i Southampton, men også her blev det til en begrænset rolle. Fem kampe nåede den 23-årige dansker, inden klubben rykkede ud af Premier League.

Nu venter der et nyt kapitel i Italien – og muligheden for et permanent skifte, hvis opholdet i Genoa falder i god jord.

Andetsteds forlyder det, at Christian Nørgaard kan være på vej til en topklub i Premier League. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce