Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officiel video-afsked: Thiago siger farvel til Bayern

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.09.2020 Kl. 10:12
Thiago Alcantara har lagt en video op på sine sociale medier, hvor han siger farvel til Bayern München efter syv sæsoner.

Syv sæsoner blev det til for Bayern München, og nu tager Thiago Alcantara angiveligt fire for Liverpool i stedet.

Bayern-direktør Karl-Heinz Rummenigge bekræftede torsdag, at man var nået til enighed med Liverpool om en transfer, som angiveligt kommer til at koste The Reds omkring £25 millioner.

Skulle man alligevel sidde som Liverpool-fan og tvivle på, om spanierens ankomst nu faktisk er reel nok eller ej, kan man roligt slappe af.

Nu har Thiago Alcantara også selv lagt en video op på sine sociale medier, hvor han takker Bayern München for de mange gode år og titler.

Thiago skulle fortsat have været i München fredag morgen, men Liverpool arbejder ifølge Fabrizio Romano på præsentationen af den 29-årige spanier, som måske bliver officiel senere denne fredag.

 

Annonce