Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

ØV: Ny Brighton-spiller misser fire ligakampe

Af Pelle Rigtrup
12.09.2019 Kl. 13:35
Brighton må se bort fra sommerindkøbet Leandro Trossard i den kommende tid.

Leandro Trossard har været fast inventar i Brightons startopstilling i de seneste tre ligakampe, hvilket sikrede ham en plads i den belgiske landsholdstrup i den netop overstået landsholdspause.

Her løb offensivspilleren desværre ind i en skade forud for opgøret mod San Marino, og ifølge Brighton-manager Graham Potter misser Trossard fire ligakampe: 

– Det er ikke så slemt, som han først troede, men han bliver selvfølgelig ikke klar til weekenden. Vi satser på at have ham til rådighed igen efter den næste landsholdspause, siger Potter ifølge The Argus. 

Brighton skal op mod Burnley, Tottenham, Newcastle og Chelsea inden næste landsholdspause, mens der også venter et Carabao Cup-opgør mod Aston Villa. 

24-årige Trossard skiftede i løbet af sommeren fra Genk til Brighton. 

Annonce