Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Øjeblikkeligt comeback? Nuno Espirito Santo tilbudt nyt Premier League-job

Af Asbjørn Sigsgaard
30.05.2021 Kl. 09:21
Nuno Espirito Santos og Wolves stoppede noget overraskende samarbejdet efter denne sæson, men nu er Crystal Palace måske klar til at byde portugiseren velkommen tilbage til Premier League

Efter fire stærkt succesfulde år på posten, stoppede Nuno Espirito Santo som Wolves-manager efter den netop overståede sæson.

Den noget overraskende beslutning blev efter sigende truffet efter indbyrdes aftale mellem klubben og Santo, men ovre hos Crystal Palace håber de på, at portugiseren gerne vil blive i engelsk fodbold.

Ifølge Daily Mail er han nemlig nu strøget til tops på The Eagles' liste over kandidater til det ledige trænersæde efter Roy Hodgson.

Crystal Palace har tidligere også været ude efter Burnleys Sean Dyche, men blev ved den lejlighed skræmt væk af, at The Clarets ville skulle have hele 3 millioner pund i kompensation. Også Barnleys Valerian Ismael og Swanseas Steve Cooper overvejes i London-klubben.

Annonce