Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Oddset har ændret sig: Chelsea er nu favorit mod Atlético Madrid

Af Morten Bruun Jørgensen
23.02.2021 Kl. 15:02
Bookmakerne har rettet i oddsene og har nu Chelsea som favorit i både det samlede regnskab og i den første kamp.

Chelsea kommer til at sende Atlético Madrid ud af Champions League.

Sådan lyder spådommen hos bookmakerne, der har Chelsea som en ganske pæn favorit i det samlede regnskab mod La Ligas førerhold.

Kort efter lodtrækningen var der stort set identiske odds på de to klubber, mens eftersom Chelsea er blevet bedre under Thomas Tuchel, mens Atlético Madrid samtidig har bøvlet lidt med tingene i La Liga, har oddsene ændret sig.

Det samme gør sig også gældende for det første opgør mellem klubberne, der spilles med Atlético Madrid som hjemmehold i Bukarest tirsdag aften.

For under 24 timer siden var Diego Simeones mandskab således favorit hos bookmakerne, men få timer før kampstart er Chelsea nu en smal favorit.

Det kan måske skyldes, at Atlético Madrid må undvære spillere som José Giménez, Sime Vrsaljko og Yannick Carraco, mens Chelsea kun er uden Thiago Silva.

Kampen spilles klokken 21.00.

 

Annonce