Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Oddset er styrtdykket: Liverpool er storfavorit til at hente Fernandes

Af Morten Bruun Jørgensen
25.06.2019 Kl. 20:41
Oddset på, at Liverpool får fingre i Bruno Fernandes er styrtdykket, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at en handel bliver en realitet.

I sommerens transfervindue har portugisiske Bruno Fernandes indtil videre været én af de mest omtalte spillere – og med ganske god grund.

Efter at have været Europas mest målfarlige midtbanespiller i den forgangne sæson er der selvsagt ganske stor interesse for Sporting Lissabon-profilen, og han er både blevet sat i forbindelse med Tottenham, Manchester City, Manchester United og Liverpool.

Længe har Manchester United lignet den mest sandsynlige destination for Bruno Fernandes, men hvis man spørger Unibet, er det ikke De Røde Djævle, der er favorit til at skrive kontrakt med landsholdsspilleren. Det er ærkerivalen Liverpool derimod.

Bookmakeren udbyder odds på forskellige transfers denne sommer, og det gør sig blandt andet gældende for Bruno Fernandes, og portugiseren ligner en kommende Liverpool-spiller ud fra det odds, der er tilgængeligt i øjeblikket.

Således får du blot pengene 1,14 gange igen, hvis du spiller på, at Liverpool sikrer sig midtbanespilleren denne sommer. Oddset er faldet drastisk på ganske kort tid, og det kan indikere, at der er landet nogle store summer på netop det odds hos bookmakeren.

Spørger man Liverpool Echo er der dog ikke den store sandsynlighed for, at Liverpool vil punge op med store transferbeløb denne sommer, og da Sporting Lissabon formentlig vil have mindst £60 millioner for Bruno Fernandes, kan den handel synes usandsynlig.

Kigger man lidt nærmere på oddsene fra Unibet, vil man kunne se, at Manchester United er næststørste favorit, mens både Manchester City og Tottenham regnes for at være ganske store outsidere.


Billede: Unibet

Annonce