Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Odds på første trænerfyring: Sædet brænder under to trænere

Af Pelle Rigtrup
10.11.2018 Kl. 12:13
To Premier League-trænere er i alvorlig risiko for at blive fyret, hvis man skal tro bookmakeren Unibet.

Der plejer altid at blive fyret en håndfuld trænere i Premier League i løbet af en sæson, men efter 11 spillerunder er det endnu ikke sket i indeværende sæson. 

Manchester Uniteds José Mourinho lignede i en periode en færdig mand, men han har siden da formået at føre De Røde Djævle til flere flotte resultater, og han er ikke længere favorit til at modtage den første fyreseddel hos bookmakeren Unibet. 

Derimod ser det ikke godt ud for hverken Fulhams Slavisa Jokanovic eller Southamptons Mark Hughes, der begge kan mærke sædet brænde under dem. 

Værst ser det ud for Jokanovic, der har floppet fælt med Fulham, selvom oprykkerne i løbet af sommeren brugte store summer på nye spillere. 

Et spil på Jokanovic er nede i odds 1.90, mens Mark Hughes står til odds 2.50. Herefter er der et godt stykke op til næste mand på listen, Mauricio Pochettino. Tottenham-manageren skal dog ikke forvente at modtage en fyreseddel, men på rygtebørsen kædes han sammen med Real Madrid, hvilket er årsagen til det relativt lave odds. 

Næste Premier League-manager der træder af/bliver afskediget: 

Slavisa Jokanovic (Fulham) – 1.90 

Mark Hughes (Southampton) – 2.25 

Mauricio Pochettino (Tottenham) – 10.00

José Mourinho (Manchester United) – 11.00

Neil Warnock (Cardiff) – 13.00

Rafael Benitez (Newcastle) – 17.00

Roy Hodgson (Crystal Palace) – 21.00

Claude Puel (Leicester) – 21.00

Annonce