Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nyt stort Ajax-salg kan være på vej: Newcastle byder 300 millioner

Af Jeppe Augustsen
28.08.2022 Kl. 16:50
Newcastle fik første bud afvist, men nu er de kommet med et nyt bud.

Newcastle har investeret over en milliard kroner i dette transfervindue.

Den helt store signing kom i denne uge, da de kunne præsentere Alexander Isak, der skiftede fra Real Sociedad. Men det tyder på, at Howe & Co. ikke helt er færdige.

Der florerer lige nu rygter om, at de vil på rov hos Ajax.

Flere mexicanske medier erfarer, at Newcastle er meget interesseret i Edson Álvarez, der primært gør sig gældende på den centrale midtbane, men også kan dække det centrale forsvar.

Mediet, TUDN, kan berette, at Newcastle har fået et €30 millioner-bud afvist af Ajax på den mexicanske landsholdsspiller. Men The Magpies giver ikke op.

Den mexicanske journalist, Antonio Nelli, melder, at Premier League-klubben har afgivet et €40 millioner-bud, der svarer til små 300 millioner kroner.

Annonce