Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nyt navn på blokken: Premier League-manager kan afløse Ten Hag

Af Emil Plovgaard
03.10.2024 Kl. 20:20

Toget er kørt af skinnerne for Erik ten Hag hos Manchester United i indeværende sæson.

Det er blot blevet til tre sejre i de første ni kampe.

Læs også: Manchester United lurer på Superliga-stjerne

Det er blevet til to nederlag på hjemmebane i træk i Premier League med cifrene 0-3, og det har blot øget presset på Ten Hag forud for torsdagens opgør mod FC Porto i Europa League.

Som mulige afløsere på posten er den nuværende assistenttræner Ruud van Nistelrooy, der nævnes sammen med Gareth Southgate, der gennem længere tid er blevet sat i forbindelse med stillingen.

Nu forlyder det fra den engelske journalist Duncan Castles, at Fulhams Marco Silva er en outsider til posten, såfremt United skulle beslutte sig for at gøre det af med Ten Hag før tid.

Den nye ledelse i klubben ønsker at ansætte en manager, der har en vis viden fra den bedste engelske række, og her kan den portugisiske manager helt bestemt krydse feltet af.

Tidligere har han haft roller i Hull, Watford og Everton, inden turen gik til London for at overtage roret hos The Cottagers.

Nu leder den 47-årige manager efter det næste skridt i sin karriere.

Tiden på Craven Cottage har været en succes for Marco Silva, der førte klubben tilbage til Premier League via oprykning fra The Championship, hvor det blev til rekordmæssige 106 mål.

Læs også: Manchester United indrømmer kæmpe fejl: Har udpeget toptransfermål for 2025

Han har ført klubben frem til placeringer som henholdsvis nummer 10 og 13 i de foregående to sæsoner, og i øjeblikket indtager klubben en sjetteplads i Premier League-tabellen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce