Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nyt liv i Madrid: Hazard har været på husjagt i den spanske hovedstad

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.05.2019 Kl. 07:02
London Evening Standard erfarer, at Chelsea-stjernen allerede er i kontakt med adskillige Real Madrid-spiller

Chelsea-stjernen brød søndag stilheden og indikerede klarere end nogensinde før, at han ønsker at skifte til Real Madrid denne sommer – og har informeret klubben om sine intentioner.

Ifølge London Evening Standard skulle Eden Hazard dog allerede have tilkendegivet, at han ønskede skiftet efter 2-0 sejren over West Ham sidste måned, og han skulle sidenhen have brugt sin tid på at forberede sig selv og sin familie på livet i Madrid.

Derfor har han været i kontakt med spillere som Thibaut Courtois, Karim Benzema og Raphael Varane for at forhøre sig om byen,  og Chelsea-stjernen skulle angiveligt allerede have været på husjagt og tjekket mulige skoler for sine børn ud.

Meget tyder altså på, at belgieren får sit eftertragtede skifte denne sommer,  selvom hans fremtid i øjeblikket skulle afhænge af,  om Chelsea er villige til at sænke sin nuværende salgspris, som formodes at være i omegnen af £100 millioner.

Annonce