Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nyt hovedbrud til Solskjær: Ni (!) spillere er skadet før EL-kamp

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.11.2019 Kl. 14:12
Manchester United-træneren skal ryste posen forud for morgendagens Europa League-kamp.

Manchester United har været hårdt plaget af skader denne sæson,  og situationen skulle åbenbart blive værre,  før den atter kan blive bedre.

Til dagens pressemøde forud for kampen mod Partizan Beograd kunne Ole Gunnar Solskjær nemlig afsløre, at op mod ni førsteholdsspillere er meldt ude af opgøret med skader.

Den seneste spiller som er blevet tilføjet til skadeslisten er Victor Lindelöf,  der pådrog sig et slag mod Bournemouth.

– Victor er ude, så han står ikke til rådighed. Forhåbentligt bliver han klar til weekenden, men jeg er ikke sikker, sagde Solskjær.

Derudover skulle Axel Tuanzebe, Diogo Dalot, Nemanja Matic og Angel Gomes også fortsat være ude med skader, og der er intet nyt om, hvornår de igen bliver spilleklar.

– Der er simpelthen ikke noget at sige. Vi har intet nyt om de spillere siden sidste uge, forhåbentligt kan et par stykke vende tilbage efter den kommende landsholdspause, sagde Solskjær.

Paul Pogba er også ude efter en knoglebrud i anklen,  og Manchester United-træneren turde ikke håbet på andet end, at franskmanden måske vender tilbage i begyndelsen af december.

Skal man nævne noget positivt, er det, at Luke Shaw nu kan træne individuelt, mens Eric Bailly og Timothy Fosu-Mensah også skulle være ganske få uger fra at kunne gøre comeback.

 

 

Annonce