Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nye transferrekord på vej: Benitez får £50 millioner til spillerkøb

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.04.2019 Kl. 09:54
Newcastle er i så fin en finansiel position, at Rafael Benitez angiveligt endeligt skulle få chancen for at spendere relativt stort.

Rafael Benitez får chancen for at sprænge Newcastles transferrekord igen denne sommer, da klubben skulle have stillet træneren et transferbudget på £50 millioner i vente.

Den nordengelske klub har kunnet præsentere et fint regnskabsår med voksende omsætning og større overskud, så den spanske træner får angiveligt endelig nogle penge at boltre sig med på transfermarkedet.

Det skriver Daily Mail.

Newcastle slog med signingen af Miguel Almiron for £21 millioner sin længestående transferrekord i vintertransfervinduet,  men klubbens ejer, Mike Ashley,  ser intet problem i, at Benitez henter én eller to spillere til en værdi af cirka £25 millioner hver.

Overlevelse i Premier League skulle stadig være klubbens førsteprioritet i næste sæson, og klubben håber på at kunne operere efter en model, hvor man netop kan indhente en eller to profiler, der kan forbedre holdet markant, hver sæson.

Annonce