Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nye tests: Otte coronasmittede i Premier League den seneste uge

Af Emil Plovgaard
19.10.2020 Kl. 19:37
Der er konstateret otte nye tilfælde med coronavirus i Premier League den seneste uge.
Premier League fortæller mandag, at i alt otte personer er vendt tilbage med en positiv coronaprøve, det gælder både spillere og ansatte.
 
Ligaorganisationen oplyser endvidere, at de personer, der er testet positive, nu skal isolere sig i hjemmet i 10 dage.
 
– I alt 1575 spillere og klubansatte er blevet testet for covid-19. Af disse var der otte positive tests, oplyser Premier League i en pressemeddelelse.
 
I alt har 42 personer afleveret en positiv corona-test, efter ligaen begyndte at teste i denne sæson, 12. september.
 
Ifølge Reuters har der været over 750.000 smittetilfælde med covid-19 i Storbritannien. Antallet af omkomne lyder på 43.000.
Annonce