Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nye corona-testresultater. Én spiller går glip af to kampe

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.06.2020 Kl. 11:44
Simon Stone fra BBC skriver, at en person er testet positiv for Covid-19 i den seneste testrunde blandt Premier League-klubberne.

En unavngiven spiller – eller medlem af trænerstaben – kommer til at misse de næste to spillerunder i Premier League, viser den seneste testrunde blandt Premier League-klubberne.

Én person er nemlig testet positiv for coronavirus og kommer dermed til at skulle gå i selvisolation de næste syv dage. Det melder BBCs Simon Stone.

Med det tætpakkede kampprogram under Project Restart betyder det, at vedkommende, der er smittet, nu kommer til at skulle se sit holds næste to kampe fra tv-skærmen derhjemme i stedet.

Testene er udført den 15-16. juni blandt i alt 1541 spillere og medlemmer af klubbernes trænerstabe.

 

Annonce