Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nyder godt af opmærksomheden: Wolves-stjerne vælter sig i tilbud

Af Anton Røjmer
17.06.2020 Kl. 16:06
Raul Jimenez fra Wolves har mange tilbud liggende i sin indbakke, og det nyder han godt af.

Opmærksomhed er noget, alle har brug – også de helt store fodboldstjerner i Premier League. 

Det har Jimenez, angriberen fra Wolves, nok af, da han ifølge spanske Bolavip vælter sig i tilbud fra nogle af Europas største klubber. 

Ifølge hovedpersonen selv nyder han godt af at være på radaren: 

– Siden de snakker om mig, ved jeg, at Real Madrid, Barcelona, Juventus, City, United og Liverpool er interesserede, sagde Jimenez og fortsatte: 

– Det er store hold og vigtige hold i fodboldens historie, og det er jeg meget beæret over. 

Selvom man ikke helt kan tyde, om angriberen blot er beæret, eller om han rent faktisk er interesseret i et skifte, må man formode, at det kunne lokke ham. 

Dog er det langt fra sikkert, at det bliver til et skifte i denne ombæring, selvom rygtebørsen har mange destinationer til Wolves-angriberen. 

Annonce