Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny transferrekord: United føler sig som klare favoritter til at signe Sancho

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.02.2020 Kl. 09:39

Manchester United er fast besluttede på at slå Chelsea i kampen om Jadon Sancho til sommer, og klubben er lige nu selvsikre i deres tro på, at de er klare favoritter til at hente den 19-årige stjerne.

Det skriver Daily Mirror, der mener, at det hele vil ende i en armlægning mellem The Blues og The Red Devils, selvom også Liverpool og Manchester City har været kædet sammen med Sancho.

Frank Lampard og Chelsea har angiveligt en transferbudget på mindst £150 millioner til sommer, men forleden gjorde Ed Woodward det meget klart, at Manchester United er parate til at spendere store summer.

Det vil det formentligt også blive. Sancho har scoret 12 mål og lavet 13 assists i Bundesligaen denne sæson, og Dortmund ved godt, at de efterhånden kan kræve et beløb over £100 millioner for teenageren.

Begge klubber vil dermed være nødsaget til at slå sin egen transferrekord, hvis de skal have held med at signe Sancho.

Umiddelbart har Manchester United finansielt en fordel, da de formentligt kan overbyde Chelsea og tilbyde en højere løn end The Blues. Samtidigt skulle The Red Devils være overbeviste om, at deres nære forhold til Dortmund skulle tale i deres favør.

Til gengæld skulle Sancho have været tilhænger af Chelsea som barn, og i øjeblikket ser The Blues stadig ud til at snuppe en top fire-placering, hvormed de vil kunne tilbyde Champions League-fodbold til det engelske stortalent.

 

Annonce