Ny stjerne til Liverpool? Slot rykker nu
Liverpool planlægger forhandlinger med Atalanta-stjernen Ademola Lookman forud for sommerens transfervindue.
Det skriver Caught Offside.
De forsvarende Premier League-vindere holder tæt øje med den nigerianske offensivspillers situation i Italien, eftersom han kan forlade Serie A til fordel for en ny udfordring efter tre år i Bergamo.
Det er dog ikke kun Liverpool, der lurer på Lookman, som har haft en imponerende periode hos Atalanta. Også FC Barcelona, Juventus og Manchester United noteres at vise interesse for den tidligere Everton-stjerne.
Atalanta ønsker angiveligt 485 millioner kroner for Ademola Lookman, der stadig har mere end to år tilbage af sin kontrakt, som løber frem til juni 2027.
Ifølge Caught Offside er Liverpool på jagt efter afløsere for Darwin Núñez og Diogo Jota til sommer, og Lookman kan vise sig at blive en opgradering for de to.
Den nigerianske landsholdsspiller har udviklet sig til at blive en af verdens bedste spillere i sit tre år lange ophold hos Atalanta, hvor det er blevet til 50 mål og 24 oplæg i 115 kampe.
Lookman skiftede til klubben fra Bergamo efter en svær periode hos Leicester i 2022.
I den forgangne sæson førte han Atalanta frem til Europa League-sejr, da han scorede hattrick i finalen mod Bayer Leverkusen.
Liverpool ventes at hente en ny nier til Arne Slot til sommer, idet Núñez kan være på vej væk fra Anfield.
Den 25-årige uruguayaner har blot formået at starte inde otte gange i denne Premier League-sæson, hvor det er blevet til fem mål.
I de seneste fem kampe er det kun blevet til 45 minutters spilletid, og det er således ingen hemmelighed, at Slot lige nu ikke anser ham som en væsentlig del af truppen.
Samtidig forlyder det, at Liverpool sælger sin rekordsigning for 334 millioner.