Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny start: Salah dropper alle sociale medier

Af Rasmus Bendrup
23.01.2019 Kl. 16:22
Mohamed Salah har valgt at droppe alle sociale medier startende fra i går.

Fodboldstjerner bliver dømt anderledes i dag, end de gjorde tidligere hen. Nu er størstedelen af fodboldverdenen nemlig at finde på sociale medier såsom Facebook og Twitter.

Det betyder også, at fans over hele verden kan give deres besyv med, når en spiller har spillet en fodboldkamp, og her kan de til tider modtage ubehagelige beskeder.

Nu går Mohamed Salah så forrest i den forbindelse, da han har valgt at lukke alle sine konti på sociale medier. Han skrev selv på Twitter inden lukningen, at han ville ændre sin måde at socialisere på, men hvad der fik bægeret til at flyde over, er endnu uvist.

– 2019s forsæt: Det er tid til at komme i kontakt, på ægte vis, lød det på Salahs officielle Twitter-profil.

Dermed bliver det formentligt også enden på en langvarig, offentlig bromance imellem Salah og Dejan Lovren, som flittigt har lagt billeder op af hinanden på Instagram, hvor man nu altså ikke længere kan finde egyptiske Salah.

Annonce