Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny signing i denne uge: Newcastle vil lukke 270 millioner-handel

Af Jeppe Augustsen
18.01.2022 Kl. 12:02
Newcastle satser på at kunne præsentere en ny signing i denne uge.

Kieran Trippier og Chris Wood er blevet hentet til Newcastle som forstærkninger i dette transfervindue.

Men Eddie Howe er langt fra færdig.

Det er en prioritet for ham at styrke det centrale forsvar, og Newcastle er håbefulde om at byde en ny spiller velkommen i denne uge. Det skriver Daily Mail.

Der er tale om den 28-årige brasilianske midtstopper, Diego Carlos, der til daglig spiller i Sevilla.

The Magpies har fået flere tilbud afvist af Sevilla, men de er håbfulde om, at et bud på £30 millioner (ca. 270 millioner kroner) i denne uge vil få en aftale på plads med den spanske klub.

Diego Carlos er efter sigende også interesseret i et skifte til Premier League trods deres ligaplacering.

Transfervinduet er i fuld gang: Vi opdaterer på alle de seneste nyheder i Transfer Live her

Annonce