Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny Saints-manager: Vi har for mange spillere

Af Pelle Rigtrup
08.12.2018 Kl. 10:01
Southamptons nye manager, Ralph Hasenhüttl, mener, at der lige nu er for mange spillere i truppen.

Efter en skuffende start på sæsonen valgte Southampton for nyligt at afskedige Mark Hughes og erstatte ham med Ralph Hasenhüttl.

Den østrigske manager har overtaget et hold, der ligger under nedrykningsstregen, og han håber, at spillerne er klar til at tage arbejdshandskerne på: 

– Jeg vil presse dem til grænsen. Det bliver intensivt og hårdt. Hvis nogen siger, at der er for meget løb og arbejde, så vil de falde igennem. Det er sådan, jeg vil arbejde indtil januar, hvor vi vil se på mulige forstærkninger, udtaler han ifølge The Telegraph. 

I Southamptons trup finder man blandt andre danskerne Jannik Vestergaard og Pierre-Emile Højbjerg, men de er langt fra de eneste, og Hasenhüttl er åben for at skære ned på antallet af spillere: 

– Vi har en meget stor trup, og på mange positioner har vi for mange spillere, så måske vil nogen forlade os, mens andre kan komme ind. Jeg har snakket med formanden, og klubben gør alt for at opfylde mine ønsker. 

Hasenhüttls næste opgave som manager for Southampton er en udekamp mod Cardiff. 

Annonce