Ny melding: Han har afvist Manchester United
Det er de færreste, der i en alder af 20 år får tilbudt muligheden for at skifte til Manchester United.
Endnu sjældnere er det nok også, at tilbuddet bliver afvist.
Men det er angiveligt, hvad der er sket i dette tilfælde.
For ifølge en ny melding fra japanske Sponichi, har den japanske målmand Zion Suzuki fra Urawa Red Diamonds takket nej til et skifte til Manchester United.
Årsagen til afvisningen skal findes i, at den 20-årige målmand gerne vil spille regelmæssigt, og det tyder meget vel på, at det ikke kan lade sig gøre, skulle han skifte til Old Trafford.
Spilletiden er særlig vigtig i den kommende sæson på grund af OL i Paris næste sommer.
De Røde Djævle har, som blandt andre Manchester Evening News tidligere har været inde på, været i kontakt med den 20-årige målmands agent vedrørende et skifte.
United har i forvejen hentet en målmand til klubben denne sommer i form af André Onana, men klubben er angiveligt på udkig efter en ny andenmålmand.
Og her skulle Suzuki have været inde i billedet, ligesom det også er tilfældet for 25-årige Altay Bayindir fra Fenerbahce.
Suzuki, der blev født i USA, har indtil videre spillet 29 førsteholdskampe for Urawa Red Diamonds.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. United med stor udfordring: Dette må Højlund maksimalt koste
2. 345 millioner: Brentford i dialog med Bayern München
3. Journalist: VM-stjerne skifter til Manchester United