Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny bog afslører: United ville have Klopp i 2014

Af Gustav Tornby
12.11.2017 Kl. 15:29
Manchester United forsøgte tilbage i 2014 at lokke Jürgen Klopp væk fra Borussia Dortmund ved at beskrive Old Trafford som "en voksen udgave af Disneyland".

Manchester United endte med at vælge David Moyes som erstatning for Sir Alex Ferguson efter den legendariske skottes karrierestop tilbage i 2013. 

Men efter store problemer med spillet på banen såvel som i Premier League-tabellen valgte De Røde Djævle at fyre Moyes – hvorfor en erstatning skulle udpeges. 

Her havde Manchester Uniteds vice-direktør Ed Woodward efter sigende udset sig den nuværende Liverpool-manager Jürgen Klopp, der dengang var hos Borussia Dortmund. 

Ifølge den kommende biografi om Klopp – Bring the Noise, skrevet af Raphael Honigstein – fløj Ed Woodward ud for at mødes med Klopp få uger efter Moyes' fyring. 

– Manchester Uniteds vice-direktør Ed Woodward var fløjet til Tyskland for at mødes med Klopp. David Moyes' korte tid på Old Trafford lakkede mod enden og Klopp var Uniteds favorit til at erstatte ham – for at bringe en eventyrlig stil tilbage i Manchester Uniteds spil, skriver Honigstein i et stykke i bogen, som Daily Mail har fået fingrene i. 

– Woodward fortalte Klopp, at Drømmenes Teatre var som "en voksen udgave af Disneyland", et mytisk sted, hvor – som navnet antyder – underholdningen er verdensklasse og drømme går i opfyldelse. 

– Klopp var ikke helt overbevist over den salgstale – han fandt den usexet, fortalte han en ven, men han var heller ikke helt afvisende overfor jobbet, slutter Honigstein. 

Klopp endte som bekendt med at afvise jobbet og blive i Dortmund. 

Annonce