Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny bog afslører: Giroud havde tilbud fra Premier League-klub i sommer

Af Emil Plovgaard
17.10.2021 Kl. 06:39
Olivier Giroud afviste Everton i sommer.
Olivier Giroud forlod i sommer Chelsea, da hans kontrakt med klubben løb ud, og dermed endte et ni år langt ophold i Premier League. I stedet skiftede den 35-årige franskmand til AC Milan.
 
Hos både Arsenal og på Stamford Bridge, blev han lidt af en fanfavorit.
 
Men han kunne meget vel være blevet i Premier League, for der var nemlig et tilbud på bordet fra Everton, men det afviste han.
 
Det skriver Daily Star, som også forklarer årsagen bag.
 
Franskmanden fortæller nu, at hans mors veninde modtog en besked, som var sendt fra himlen.
 
Giroud har været åben omkring sin trosretning, kristendommen, og har afsløret, hvordan det har påvirket hans valg i transfervinduet.
 
– Min tro hjælper mig hver eneste dag, især når jeg skal træffe større beslutninger, fortæller den tidligere Arsenal- og Chelsea-spiller i sin nye bog Always Believe ifølge mediet.
 
– Gud har en plan for alle mennesker på jorden. Vi vælger vejen, og herren vælger hastigheden.
 
Det var moderens veninde, Nicole, der advarede Giroud om et skifte til Everton.
 
– Hun sagde: 'Du bliver nødt til at stole på Gud vedrørende din fremtid'. Der var så mange ting, der viste sig at være sande, og jeg tror, at disse tegn kommer fra Gud i himlen. 
Annonce