Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nunos hovedpine: Syv spillere kan være ude i weekenden

Af Daniel Sichlau
10.09.2021 Kl. 07:04
Nuno Espirito Santo har lidt af en opgave foran sig i den kommende weekend.

Nuno Espirito Santo er formentlig i fuld gang med at lægge en spillerkabale inden weekendens opgør mod Crystal Palace.

Tottenham-manageren forventes at mangle op mod syv spillere til opgøret. Det drejer sig blandt andet om Giovani Lo Celso, Cristian Romero og Davinson Sanchez, der alle er i isolation efter deres deltagelse i landskampsspausen for deres respektive landshold. Imens er Son Heung-Min tvivlsom, da han pådrog sig en skade i forbindelse med den sydkoreanske landsholdssamling.

Men problemerne standser ikke der for Spurs-manageren, der også risikerer at være uden Steven Bergwjin, Oliver Skipp og Ryan Sessegnon der alle har småproblemer på skadesfronten.

I bedste fald mangler Nuno altså tre spillere (de karantæneramte), mens han i værste fald kan være uden syv spillere.

Crystal Palace tager imod Tottenham på Selhurst Park i den tidlige lørdagskamp i morgen kl. 13.30

Annonce